Fra elektronik til journalistik

Af Flemming O. Rasmussen

Ufologi var et spændende emne, som kan føre til mangt og meget, det kan gamle ufologer tale med om. Men at ufologi kan føre fra elektronik til journalistik lyder måske lige så underligt, som begrebet ufoer lyder for videnskaben.

Hvorfor egentlig beskæftige sig med noget, som mange betragter som de skøre kuglers legeplads? Og hvorfor beskæftige sig med noget, hvor der intet fremskridt er sket de sidste 60 år?

Grundene er mange, så lad os starte helt fra begyndelsen.

Ældet med ufoerne

Jeg er født fire måneder og en dag før den moderne ufologi tog sin begyndelse, men om det har den store betydning, må man nok sætte spørgsmålstegn ved. Min interesse for ufoer, eller som vi sagde i 1950erne, »flyvende tallerkener«, begyndte midt i 1950erne, da jeg havde lært at læse. Det var den første Sputnik i efteråret 1957, der for alvor fik mine øjne op for rumfart, stjernehimlen og beslægtede emner.

I rumfartens spæde barndom stod alle med blikket rettet mod himlen, når en Sputnik fløj over Danmark efter mørkets frembrud. Og hvad var mere nærliggende end at tænke, når vi kan, kan andre i universet vel også.

De første artikler om ufoer, som jeg læste, kan jeg takke Familie Journalen for. Ugebladet lod Eugen Semitov, som var en god fortæller, åbne for sine godteposer med rummænd, rumskibe og fremmede væsener fra andre planeter. Hans artikler var selv efter vor tids målestok meget seriøse.

I mange år blev det ikke til mere end artiklerne i Familie Journalen, og langsomt gik interessen for ufoer i dvale. Den sorgløse skoletid var ovre og arbejdsmarkedet ventede. En uddannelse, der krævede lange arbejdstider og senere mange lektier, lagde en dæmper på ufo-aktiviteterne.

Vi skal helt hen i slutningen af 1970erne, før interessen for alvor blusser op. En ny kollega var en overgang medlem af SUFOI, og han havde derfor nogle gamle UFO-Nyt liggende. Fra at læse dem til selv at blive medlem var der ikke ret langt, og i foråret 1980 dumpede det første UFO-Nyt ind gennem brevsprækken. Det blev starten på en meget interessant karriere i SUFOI. At karrieren i SUFOI også fik andre følger, er noget helt andet.

SUFOI som springbræt

I januar 1981 søgte SUFOI frivillige til oversættelse og andet, og hvad var mere nærliggende end at tilbyde sin assistance. Den lokale repræsentant i Århus-området havde på grund af sine studier ikke længere tid til at arbeje for SUFOI, det var mit held. I marts 1981 blev jeg valgt ind i SUFOI's repræsentantskab.

Den første tid bestod i at fabrikere en del ufo-detektorer, MFI-6, og oversætte et mindre antal artikler til UFO-Nyt. Da jeg et år senere overtog ansvaret SUFOIs oversættelsesafdeling, fik jeg en del mere at lave, især da UFO-Nyts nuværende redaktør bad mig hjælpe med at skrive og udgive en del særrapporter. Det er gennem årene blevet til en del af de små hæfter. I min aktive karriere i SUFOI opnåede jeg også at blive næstformand, en post jeg havde i seks år. Jeg forlod SUFOI repræsentantskab i marts 1993, men vente dog tilbage i marts 1999, igen som næstformand.

Arbejdet med at skrive for SUFOI udviklede mine evner for den danske retskrivning, da jeg lærte meget ved at læse de rettelser, som UFO-Nyts skiftende redaktører foretog. Jeg ville selvfølgelig gerne være bedre. Så da jeg i en længere periode var uden lønnet arbejde, meldte jeg mig til et intensivt kursus i journalistik og kreativ skrivning.

Jeg meldte mig egentlig for den kreative skrivning, mens de 15 andre på kurset meldte sig for journalistikken, da de betragtede kurset som en forberedelse til journalisthøjskolens optagelsesprøve.

Det betød nu ikke så meget, for vi lærte virkelig noget på kurset. Vores lærer syntes, at jeg burde melde mig til journalisthøjskolens optagelsesprøve, da han mente, at mine chancer for at komme ind på skolen var store. Hvad gør man, når man er etableret med villa, Volvo og vovse. At Volvoen er en Citroën og vovsen er to katte, er vel underordnet. Men jeg lod mig altså overtale. Jeg var så heldig at kunne få uddannelsesydelse i to år. Så i en alder af 43 år startede jeg som nybagt elev på Danmarks Journalisthøjskole, og som 47-årig var jeg nyuddannet journalist.

I mellemtiden var jeg trådt ud af SUFOI's repræsentantskab og arbejdede som en slags freelance medarbejder. Jeg stod for SUFOI Newsletter og skrev et par særrapporter.

I marts 1999 manglede SUFOI en person, som kunne fungere som web-master for hjemmesiden www.sufoi.dk. Da det lød interessant, påtog jeg mig hvervet. Jeg lod mig også på ny indvælge i SUFOI's repræsentantskab, igen som næstformand.

I 2002 fik SOFOI behov for at udgive et nyhedsbrev, det blev til UFO-Mail, som udkom til foråret 2024 i alt 20 år og 406 numre. I løbet af årene blev både sufoi.dk og nyhedebrevets lay-out ændret et par gange. I 2010 opstod der internt en mindre konflikt om sitet sufoi.dk. Stærke kræfter ville ændre sitet radikalt, men hverken økonomi eller kapacitet til ændringen var til stede, så det endte med gennemgribende og økonomisk neutral ændring af lay-out, som så dagens lys i 2012 og har fungeret til foråret 2024, hvor andre ønskede at prøve kræfter med sitet. Om så økonomien og kapaciteten er til stede denne gang, må tiden vise.

Ufologi er ikke et kedeligt emne, for mig var det porten til et nyt liv med andre udfordringer i en helt anden verden. Der er meget stor forskel på at arbejde som elektroniktekniker og som journalist med de oplevelser, det giver.