En serenade til sommerenParcelhusfolket holder ikke hviledagen hellig. Det overholder heller ikke hverken 8 eller 11 timers reglen, da maskinerne kører for fri udblæsning fra tidlig morgen til sen aften. Solen skinner fra en skyfri himmel over sovebyen en lørdag aften. Temperaturen er et pænt stykke over de 20 grader. Trækulsgrillen har lige afsluttet sit arbejde og den let kullede steak ligger klar på tallerkenen. Den dybt røde og indbydende cabernet sauvignon er skænket op. Der er lagt op til en hyggelig og romantisk aften på terrassen. Alt ånder fred og idyl, men pludselig. Brrrr, brrrr, tøf-tøf, klonk og en række skældsord. Brrrrrrr, hvad er nu det? En Briggs and Stratton-plæneklipper, der synger sin falske firtaktede sang for fri udstødning, mens den tager det høje dB. Der røg freden den lørdag aften, mens benzinosen langsomt sænker sig som mosekonebryg. Hvorfor netop nu? Hvorfor ikke i eftermiddags, midt på dagen eller i morgen? Den har vel fået lyst til at synge sin kærlighedsserenade til det grønne græstæppe nu. Det værste er dog, at disse Briggs and Strattons har det som en flok ulve, de kan ikke tåle at høre andre synge uden selv at være med, så pludselig synger et større kor med på tændrørenes knaldende sang.
Stor familie
Disse Briggs and Stratton har mange fætre og kusiner: De to- eller firhjulede plæneklippere, hækklippere, mosfjernere, kædesave, kompostkværne, havefræsere og græstrimmere. Fælles for alle er, at de ikke kan holde sig i ro ret længe af gangen. Synger den ene ikke med udstødningens åbne rør, er der nok en anden, der oplader sin hamrende røst.
Der er intet helligt for disse Briggs and Strattons. Selv søndag morgen både før, i og efter kirketiden lader disse larmende maskiner deres sange lyde ud over det ganske fintrimmede haveland, så snart solen er kommet lidt op over horisonten. En gang blev forstædernes parcelhusområder kaldet sovebyer, men det er en saga blot. Med den maskinpark, de fleste husejere besidder, er det de færreste, som får lov til at sove længe. Skal en lykkelig ejer af en Briggs and Stratton-familie nå at pleje alle søskende, fætre og kusiner, er han eller hun nødt til at starte ved solopgang og først stoppe længe efter solnedgang hele weekenden. De ti bud gælder ikke her. Ingen kommer hviledagen i hu og holder den hellig, selvom de gerne vil. Det skal Briggs and Stratton-ejerene nok sørge for. Vi er nogle få, som blev vaccineret mod have-fanatisme i tide og derfor gerne vil nyde freden og roen i liggestolen. Endnu er vi for få. Vi er nogle få, der har vendt strømmen og lever vel med el i en mere stille verden. Vi kan høre fuglene synge, mens vi klipper græs, hvis det ikke var for alle de Briggs and Strattons... |
|||
|
